Forfatter vender tilbage til de rå rødder


”Jeg er ikke professionel kritiker, det må tælle, at jeg på intet tidspunkt slap den. Den sidste bog, der fangede mig på den måde, var: Mænd der hader kvinder. Jeg blev grebet af skæbnerne i bogen og elegancen hvormed Lasse Løager tager fat i emner som tro, håb, fortvivlelse, ensomhed og kærlighed.”


Lis-Ann Rotem - Sognepræst i
Den Danske Folkekirke

Den 4. november 2019 udkom forfatter Lasse Løagers tredje roman ’Gespenst’.

Her vender forfatteren tilbage til det barske miljø præget af vold, alkohol og kriminalitet, han selv er vokset op i, og som han første gang skildrede i 2016 i sin debutroman ’Skyggefald’.

”Jeg vil vise, hvordan livet ser ud de steder, hvor ingen kigger,
og dér hvor håbet siver hen, når det forsvinder.”

Hvor debutromanen tog afsæt i Lasse Løagers egne oplevelser fra barn- og ungdommen i Ringkøbing, er omdrejningspunktet for Gespenst en af forfatterens venner fra dengang. Vi møder Jacob – eller Frost, som hans venner har døbt ham – der befinder sig i et liv, han ikke forstår, og i en verden, som han ikke føler, han hører til i. Moren drikker tæt, mens månedens mand udstikker ordrer og slag. En normal hverdag synes uopnåelig for Jacob, som udvikler et had til de normale, til de børn, som vokser op i trygge rammer omgivet af kærlighed.

Benhård, brutal realisme
”Nogle læsere vil kunne genkende miljøet og skæbnerne fra min første roman, men vi ser det hele fra en anden vinkel og kommer nogle lag dybere i denne fortælling,” forklarer Lasse Løager, hvis debutroman affødte mange henvendelser fra især mænd, som kunne identificere sig med tematikken og udtrykte taknemmelighed for den stemme, som bogen gav dem.

”Jeg vil vise, hvordan livet ser ud de steder, hvor ingen kigger, og dér hvor håbet siver hen, når det forsvinder. Det er her, man ser, hvad der former mennesker, som ingen drømmer om at blive og kun de færreste vil omgås, og hvordan de mennesker var engang,” fortsætter han. Det er benhård, brutal realisme allerede fra første linje, og vold, svigt og afmagt fylder nærmest hjemmevant de fleste af siderne, men der er også glimt af lys, håb og venskaber.

”Lasse Løagers virtuose behandling af det danske sprog spænder alt hvad sanser og intellekt har af nuancer og energi ud imellem sublim nydelse af sproget på den ene side og den ubegribelige smerte på den anden side. Det er ikke til at komme uden om – det er ikke til at fatte – det er umuligt ikke at blive en del af det univers Lasse åbner dørene ind til.” Kurt Kyed, Forfatter, Foredragsholder

”Barsk, smuk, poetisk, afskyelig og voldsom.”
Mette Glargaard
Forfatter, psykoterapeut.