Forfatter forvandler sorg til kærlighed
Den 10. oktober 2020 udkom forfatter Lasse Løagers fjerde roman ’Ravnetanker’.
Der findes følelser, der er så tunge og svære at håndtere, at det eneste, man reelt kan gøre, er at slippe grebet om dem og dreje opmærksomheden væk, alt mens disse mastodonter synker til bunden af sanseapparatet og skjuler sig.
I Ravnetanker dykkes der efter disse følelser og Lasse Løager blotlægger sorgens nerve, mens man som læser inviteres med ind i bedrøvelsens materie.
”Den er til og for ham. Og til alle børn i vandet."
Lasse Løager beskrev i sin debutroman, Skyggefald, hvordan en opvækst i dysfunktionelle rammer skaber mønstre, strategier og uhensigtsmæssig adfærd. I Ravnetanker spørger han, hvordan det kan være, at der er børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Han fortæller, hvordan disse børn, igen og igen, drukner, mens de forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land.
Ravnetanker beskriver hvordan kærligheden udvikler sig, når den af nød er gemt væk og hvordan den kommer stigende op nedefra og forandrer alt hvad den rører ved. Sorg er kærlighedens skyggeside og den repræsenterer en følelse, der ikke forsvinder, blot fordi man vender blikket bort. Hvad sker der, når man ser sorgen i øjnene? Og hvor går man hen, når virkeligheden slår revner og hvor placerer man sig, når sorgen letter grebet?
Lasse Løager skriver og fortæller, så man mærker hvad det vil sige at stå på kanten af det hele og føle sig magtesløs, men også hvordan kærligheden spirer og blomstrer, selv under de mest vanskelige betingelser.
”Det er et smukt menneske, der skriver om sin bror med usvigelig kærlighed og ømhed. Så poetisk og sorgfuldt, at Jonatan og Tvebak Løvehjerte tonede frem for mit indre blik, mens jeg læste om Gribben og Gøgen, som de to brødre kalder hinanden i Lasse Løagers Ravnetanker.
En hjerneblødning har skilt de to brødre, der siden barndommen har været forbundne med et bånd, en forbindelse, der trodser alle afstande. De to brødre har været hinandens livline: ”Thomas fik mig til at føle noget, på den måde fik han tegnet et omrids af en lillebror, men vigtigst: En silhuet af et menneske og derfra kunne jeg fylde beholderen ud”. Slukkes respiratoren er det mere end en bror fortælleren mister.
“Der er intet i denne verden, der kan blive. Det forstår og accepterer jeg, men det giver et stik af melankoli, at der vil komme en dag, hvor end ikke vinden husker os og alt det, vi havde sammen.”
”Sorg er som kul, det er lagret i dybderne, men opleves også i overfladen, hvor det er at betragte som regn. Der falder om natten.” Lasse Løager sætter ord på, hvad der sker, når den dybe smerte invaderer et menneske.
Sorgen trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Deres far druknede og de to brødre blev gjort fortræd dybt ind i sjælen.Bogen er tilegnet alle de børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Børn som ude i vandet kæmper for livet, råber, slår ud med armene og desperat forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land.
Lasse Løagers Ravnetanker bør stå fremme på skolebiblioteker og biblioteker til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge. Som en livline til de børn og unge, der har oplevet voksenlivet rulle ind over det kongerige, hvor gode kræfter besejrer Kathladragen og som brutalt har fået frarøvet troen på at Nangiljala findes. Ravnetanker berører sin læser dybt og giver håb, for Løager forvandler ubærlig smerte til lysglimt, veksler sorg og magtesløshed til stamina med kærlighedens frisættende kraft."
”Lasse Løagers virtuose behandling af det danske sprog spænder alt hvad sanser og intellekt har af nuancer og energi ud imellem sublim nydelse af sproget på den ene side og den ubegribelige smerte på den anden side. Det er ikke til at komme uden om – det er ikke til at fatte – det er umuligt ikke at blive en del af det univers Lasse åbner dørene ind til.” Kurt Kyed, Forfatter, Foredragsholder
